• News
  • 24. feb. 2022

Fra jagtslot til levende studieboliger og kontorfællesskab

Schæffergården, et hotel- og konferencecenter, som ligger i Gentofte, kun 15 kilometer nord for København centrum, er blevet forvandlet til et levende kontorfællesskab, samt attraktive studie- og ungdomsboliger af Monoma Danmark.

schaeffergarden-slot-og-park

Fra jagtslot....

Schæffergården ligger i et eksklusivt område, omgivet af natur med en park og en sø lige uden for døren. Hovedbygningen på godset blev bygget i 1756. Oprindeligt med den hensigt at fungere som jagtslot, når adlen var på jagt i den nærliggende skov.

I 1948 blev ejendommen overtaget af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, som stadig ejer den i dag. Igennem årene, er ejendommen blevet udvidet betydeligt med hotel- og konferencefaciliteter. Desværre måtte hotel- og konferencecentret lukke ned på grund af den globale pandemi og de omfattende restriktioner, og fondet besluttede sig for at justere på omfanget af deres fremtidige aktiviteter i ejendommen.

schaeffergarden-kontor

...... til levende kontorfællesskab og studieboliger

Vores team i Danmark tog drøftelser op med fondet, og efter at have evalueret fondets behov og ønsker og de muligheder, som ejendommen havde at tilbyde, lagde vi en skræddersyet plan for at omdanne 2.500m2 hotel- og konferencecenterfaciliteter til et levende kontorfællesskab samt attraktive boliger for studerende. Desuden flyttede vores kontor i Danmark selv ind i kontorfællesskabet.

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde administrerer stadig selv den historiske del af ejendommen og udfører deres kulturelle aktiviteter på godset side om side med det nye kontorfællesskab og ungdomsboliger, som er skabt af Monoma.

schaeffergarden-living

Latest news