/f/288454930454024/500x302/87b1930e12/monoma-x-plh.png)
Monoma Denmark og PLH Arkitekter er stolte af at kunne annoncere et strategisk partnerskab med fokus på at omdanne tomme bygninger til levende fællesskaber. Samarbejdet forener PLH’s arkitektoniske innovation med Monomas ekspertise inden for midlertidig anvendelse og aktivering af ejendomme og tilbyder en stærk løsning på en af Danmarks mest presserende udfordringer i byerne: tomme ejendomme.
Rundt om i Danmark kæmper byer med det voksende problem med uudnyttede bygninger – fra tomme kontorer og plejehjem til nedlagte skoler og fabrikker. Disse bygninger bliver ofte en byrde, der tiltrækker hærværk, besættelse og forfald. Men hvor andre ser risiko, ser Monoma og PLH muligheder.
Gennem dette samarbejde er begge organisationer dedikerede til at omdanne tomme bygninger til midlertidige boliger, kreative arbejdsmiljøer og fællesfaciliteter. Fokusområderne omfatter blandt andet udvikling af studieboliger, kunstneratelierer og fleksible kontorlokaler, der både opfylder funktionelle behov og fremmer social og miljømæssig bæredygtighed.
Dette partnerskab er mere end et design-samarbejde – det er en strategisk respons på boligmangel, by forfald og behovet for en mere inkluderende og fleksibel byplanlægning. Monoma leverer effektive løsninger til midlertidig udnyttelse af tomme ejendomme, mens PLH bidrager med dyb arkitektfaglig viden, rådgivning, myndighedsarbejde og planlægningskompetencer.